De efterladte græder stadig

Bergamo, Nembro - Italien
De efterladte græder stadig

Øjnene er tomme. Alle kender nogen, som er døde. Gravene er kastet hastigt til. De efterladte græder over de døde, som de aldrig nåede at tage afsked med. Bergamo og Nembro har ikke lagt coronakrisen bag sig.

En restaurantejer har mistet 80 pct. af sin omsætning, en ung bedemand har hentet de afdøde i hospitalets lighus, hvor de døde kroppe lå i sorte plasticposer over alt, på hylder og gulve. Mange har mistet og mødes til mindemesse for de afdøde, de ikke fik lov at tage afsked med.

Fabrizio Assoleni er patient på sygehuset i Bergamo, L’Ospedale Papa Giovanni XXIII. Han er på et afsnit for patienter, der er testet positiv for covid-19, men er indlagt af andre årsager.

På domkirkepladsen i den gamle bydel Citta Alta spejder Stefano Canziani efter turister. Pladsen er tom. Hans restaurant lukkede den 8. marts og åbnede igen den 21. maj, men der er ingen kunder. Han har tabt 80 pct. af sin omsætning. Stefano Canziani mistede to onkler under epidemien. »De blev kremeret i Milano og Cremona. Vi aner ikke, hvordan de døde, hvordan de blev transporteret, om det var i en rustvogn eller en militærbil. Vi håber, at det er dem, som vi har fået tilbage. Det er et spørgsmål om tillid,« siger han.

Som yngste mand i bedemandsforretningen La Bergamasca var det Cristiano Morosinis opgave at hente de corona-døde på Bergamos hospitaler og køre dem til kirkegården. »Når jeg kom ind i ligrummet, lå der sorte plasticposer med lig overalt. På hylderne, på gulvet – den ene oven på den anden,« fortæller Cristiano Morosini.

I Nembros ugeavis har kommunen arbejdet på at organisere en mindemesse på byens sportsplads. Nembro er med sine 188 coronaofre blandt de hårdest ramte byer i Italien. På atletikstadionets græsplæne er der optegnet firkanter, som skal sikre, at alle overholder afstandskravet, og plasticstolene står i lige rækker med god afstand.

Kun bedemanden, en præst og en kirkegårdsmedarbejder er til stede på den film med det sidste farvel, som Cristiano Morosini har gemt på sin mobiltelefon. Filmen blev optaget efter de pårørendes ønske og sendt videre til dem.

Gabriella Alberghetti pusler om sin mors grav. »Hun døde ikke af covid. Men hun døde på et uheldigt tidspunkt. Hvis der havde været plads på hospitalet, kunne hun måske have levet lidt længere. Vi kunne ikke begrave hende. Alt var lukket ned,« siger datteren, som nærmest ved et tilfælde opdagede, at moderens kiste blev sænket i jorden.

Vittoria (t.v.) og Martha (t.h.) er sygeplejersker på sygehuset i Bergamo. De arbejder på et afsnit for patienter, der er testet positive for covid-19, men er indlagt af andre årsager. De har brug for værnemidler for at kunne udføre deres arbejde.

Nembros borgmester beklagede, at deltagerantallet til mindemessen måtte begrænses til 1.000. Det var langtfra tilstrækkeligt til, at alle de pårørende kunne komme med. Flere fulgte derfor messen uden for atletikstadionet.

Mads Frost